Knut Hamsuns spillegalskap

Fra brev til Wentzel Hagelstam, skrevet i Ostende 21. Sept (1901?)
Kære Hagelstam, jeg er saa forferdelig nedtrykt. Som du maaske husker, havde min Hustru nogle Penge. Af disse er der brugt nogle Tusinder. Dette pinte mig saa usigelig, at jeg ikke kunde arbejde mer. Da min kone reiste til Helgeland, tog jeg af hendes Penge uden hendes Vidende og rejste hid til Spillebanken i Ostende forat prøve at vinde nogle Tusinde paa Rouletten. Dette er totalt mislykket, jeg har tabt 13 000 Francs. Herre Gud og Fader, hvad skal jeg gøre, Hagelstam? Jeg tør ikke komme hjem igjen. Du aner ikke, hvad jeg gennemgik endog før dette kom paa, – og nu er alt Haab ute.

Fra brev til Bergljot Hamsun, skrevet i Ostende? September-oktober? 1901?
Herregud, dette er de værste Uger, jeg har levet i mit Liv…. – Gud velsigne dig, Bergljot min, som ikke er ond paa mig for nogen Ting. Aa, jeg tænkte nok at gjøre alt paa det bedste, men det har ikke gaaet godt endda. Jeg prøver igjen, jeg rejser en av Dagene til Namur, hvor der ogsaa er Spillebank, og prøver der. …..

Nej, nej, hvor jeg har lidt av Sindsbevægelse og Sorg. …. Gundersen er for længe siden hjemrejst med sitt Tab, – jeg vilde da prøve at være en Stund til og forsøge at genopprette det. Derfor rejser jeg om nogle Dage til Namur, kanske jeg har Held der, hvo ved! …
– Aa, Gud velsigne dig, bare jeg havde Lykken med mig i 10 Minutter og jeg turde spille højt. Men jeg tør ikke mer, for jeg er bleven saa knust.

Fra brev til Bergljot Hamsun, skrevet i Namur. September-oktober? 1901?
Jeg græder ikke længer for mig selv, det er bedre nu, for jeg øjner igjen Udvej. Nej, tabt alt! Nej Gud bevare dig, kære Hustru, men det er forfærdeligt alligevel. Jeg rejste jo for at vinde, og har i stedet derfor bare tabt – endda. Det kan nok tage Tid endnu, men jeg tror nu, at alt skal rette sig.

Fra brev til Wentzel Hagelstam, skrevet i Namur Søndag 13.10? 1901?
Man raaded mig da til at rejse hertil Namur og vente her. Her er stille og fredeligt og lige paa Vejen hjemad (over Antwerpen). Ogsaa her er Spillebank, hører jeg, saavel som i Ostende, Brüssel, Antwerpen, Dinant, o.s.v. Hele Belgien er fuld av Svineriet. Naa, jeg har faaet nok af Spil, det har kureret mig for hele Livet. ….

Gud bevare dig, Bergljot er storartet! Hun siger, det faar ikke hjælpe, hvad jeg har tabt, og jeg har tabt alt, saa har vi jo mange Ting, vi kan sælge. (Her tænker hun paa nogle Empire Møbler, som hun købte i København for egne Penge.) Aa Herregud, jeg vilde heller at hun skulde have skældt mig du og kaldt mig en Hund og en Ødeland! Jeg er saa knust og skamfuld, at jeg aldrig i mit Liv forvinder det.

Fra brev til Bergljot Hamsun, skrevet i Namur. Torsdag oktober? 1901?
Nei, det gaar nok ikke, jeg er fordømt til ikke at komme paa Fode igjen dennegang. Har tapt igjen og gennemlevet de værste Sindslidelser. Du faar tage mig til Naade, jeg har ikke anden Raad end at bede om det. Jeg kommer hjem som en forloren Søn, jeg har bortødslet Tusinder og kan ikke skaffe dem tilbage. Herregud, jeg tør ikke sige dig Summen, har ikke turdet det hele Tiden, i haab om at jeg kanske først kunde faa noget tilbage, saa det ikke hørtes saa forfærdeligt. Du faar tage mig til Naade, Bergljot. Jeg rejste ikke til denne fordømte Affære i nogen Letsindighed, men simpelthen i det ærlige Haab at kunne vinde lidt og betale tilbage til Bankbogen noget af, hvad vi havde brugt op af den. Men det har i Bund og Grund mislykkedes – af min himmelske Faders Naade. Den udmærkede himmelske Fader har af sin velbekendte Naade nedsænket mig i den dybeste Elendighed, og han sidder vel nu og gnider sig naadig i Hænderne, for han har gjort et fint Arbejde. Jeg henvendte mig til ham ikke en Gang, men paa Knæ midt om Natten i Gaderne i Ostende en hel Maaned, kanske fem Uger. Og han hørte mig slik som han plejer at høre alle. Nu spytter jeg ham i Fjæset for Resten af mit Liv. Han har selv givet mig dette Sindelag og har selv Ansvaret. Jeg skulde aldrig have forundret mig over denne raa, hundske himmelske Forfølgelse, hvis jeg havde villet tjene Penge for at leve i Sus og Dus og Forfængelighed. Jeg Sus og Dus! Jeg gaar nu i 4 Skjorter fordi jeg ikke har havt Raad til at købe en Overfrakke til mig selv, jeg gaar den Dag i dag i den graa Frakke fra i Sommer, og her er koldt som en Vinter om Morgenen og Aftenen. Jeg har ikke havt Raad til at købe mig et Par Sko engang, og nu er Saalerne aldeles borte, og her regner det iblandt hver Dag, saa jeg er dyvaad. Jeg fortæller ikke dette for at gøre dig ondt, det gør ikke mig det bitteste, for jeg føler ingenting til det. Men jeg har villet straffe mig selv og vise den raa himmelske Laban, at det skulde ikke være andet, jeg vilde have Pengene til end til din og min Bankbog og ikke til Nydelse og Glæder. Alt har været frugtesløst.

Saa faar jeg faa Lov at komme hjem igjen til dig, Bergljot. Jeg skal forsøge at arbeide noget stadigere, jeg tror, det endnu skal gaa. Og saa var det det, om du kunde følge med mig hid om en Tid, og vi gjorde et Forsøg igjen uden at sætte mer til end i Højden nogle Hundreder. Vi skulde være snare, en 14 Dages Tid, og kunde paa den tid vinde meget, hvis Lykken havde vendt sig. Det er jo nemlig slig, at om jeg ikke sætter ind mer enn 20 Francs, saa kan disse paa 7 minutter blive 100.000 Francs med Lethed. Og jeg har oplevet mange, mange slige anledninger, men natur- (resten av brevet er ikke funnet).

Fra brev til Bergljot Hamsun, skrevet i Namur. Lørdag oktober? 1901?
Jeg gaar ikke op i Helvedet mer, – det nytter mig ikke nu, forsøgte sidst i gaar aftes. Aa nej, hvorfor skulde der blive nogen forandring i det?

Og saa faar du leve da, Bergljot min. Jeg kommer nok hjem som den forlorne Søn, dessværre, men du faar lade Naade gaa for Ret. Jeg sad for lidt siden her paa mit Rum i Skumringen og tænkte over dine kære telegrammer og Breve i denne tunge Tid, og saa takked jeg dig mange Gange igjen, ligesom jeg gør det nu. Jeg bad og tigged Gud om, at han for din skyld vilde hjælpe mig, men heller ikke det hjalp. Naavel! – Velsigne dig for alt, Bergljot. Vær ikke for tungsindt, det blir kanske en anden Raad.

Fra brev til Peter Nansen, skrevet i Kristiania 1. september 1902?
Nu er det om Hr. Hegel turde sætte ind de 25000 Kroner paa den Bankbog som jeg har ødelagt. Og Betingelserne. Jeg vilde bede Dem være saa elskværdig at tale med Hr. Hegel for mig herom. Det gjelder saa meget for mig, jeg er ikke halv Mand siden jeg ødelagde min Kones Bankbog.

Fra brev til Bjørnstjerne Bjørnson, skrevet i Kristiania 20. januar 1903?
Kære Bjørnson,
Undskyld at jeg skriver saa direkte til Dem i dag. De er den eneste i Verden som kan hjælpe mig. Jeg ved det er lidet fint af mig at plage netop Dem med mit, men jeg ser ingen anden Raad, og nu har jeg vejet for og imod saa længe.

Min kone havde nogle Penge. I de fire sidste Aar da jeg ingen Bog udgav brugte vi nogle af disse Penge. Det pinte mig aldeles utroligt at det var hendes Penge vi leved af, og engang hun var i Nordland tog jeg en hel Del mer af hendes Penge og rejste til en Spillebank for at prøve at vinde det vi havde brugt op. Jeg rejste til Ostende. Jeg tabte. Rejste til Namur. Tabte. Jeg kom hjem ynkelig og slagen, meget mer gældbunden til min Kone end nogensinde. Der gik nogle Maaneder, jeg pintes saa det ikke er til at sige, – en Dag tog jeg Resten av min Kones Penge og rejste atter bort for om mulig at genoprette lidt. Men jeg tabte alt.

Jeg har spillet i Lotterier ogsaa, men forgæves. Nu har jeg sluttet. Havde jeg bare igjen den oprindelige Sum, tænker jeg. Dag og Nat tænker jeg paa dette. Da jeg kom hjem fra Belgien den sidste Gang bad jeg Hegel (gennom Peder Nansen) om han vilde restaurere min Kones Bankbog, men Hegel trodde vel at jeg bad ham om 25000 kroner saadan uden videre som Forskud, og han svarte Nej.

Jeg forsikrer Dem, det er mig umuligt at arbejde, jeg ser og hører ingen anden Ting end dette at jeg har sat til Bankbogen. Hvis den bare stod der, – den skulde ikke røres mer, den skulde bare staa der. Det var nok nominelt mine Penge; men det er jo klart at det ikke var mine. Og dette med at prøve at vinde i Spil var den dummeste Tanke jeg kunde faa. Det er jeg kureret for for Livet. Hvad jeg kan tjene Summen op igjen paa er paa Arbejde.

Men nu var det jeg vilde bede Dem saa inderligst hjælpe mig til at faa 25000 kroner af Hegel, saa Bankbogen atter staar der urørt. Jeg skal lægge ind i dette Brev en Fortegnelse af vaart Indbo; vi er ialfald gode for 10000 kroner, deri har jeg bl.a. ikke nævnt en Post som jeg undser mig for at nævne: Smykker for 4000 kroner. Men jeg skal endda livassurere mig hvis Hegel vil. Og jeg skal betale ham Renter og Afdrag til rimelighed. Jeg tjener ikke elendigt nu naar jeg bare arbejder. Og Bjørn vil nok opføre enten det ene eller det andet af mig i næste Sæson, jeg har jo baade Trilogien og “Munken Vendt”, dessuden skal jeg ha skrevet et Stykke Nu, jeg tror jeg kan det og jeg tror ogsaa at det skal blive sligt at det kan gaa. Saa noget tror jeg Bjørn vil opføre af mig næste Sæson. Dessuden søger jeg i aar alle Stipendier og faar kanske et; Bjørn var saa snil at love at tale med Wexelsen. Endvidere faar jeg bra Betaling naar jeg skriver i Aviserne nu. Saa det skal nok gaa baade med rimelige Renter og Smaa-Afdrag. Jeg skylder Hegel intet. Han har jo to utrygte Bøger liggende fra mig, og og disse har jeg rigtignok faat Betalingen for; men saa har jo han Manuskripterne hos sig, saa jeg skylder ham ingenting. Og jeg skulde ikke bede Hegel om Penge mer naar jeg herefter sender ham Manuskripter, det skulde gaa til Afdrag. For De forstaar hvad det vilde sige for mig at ha den Bankbog urørt igjen, jeg vilde blive saa mangedobbelt stærkere og flittigere naar mit Sind blev roligt igjen. Bare det: naar Bergljot og jeg gik ude i gamle Dage og vi saa et lidet Hus, saa kunde vi gaa og drøfte og prate om at købe det Hus, – nu har vi ikke kunnet sige et sligt Ord mer.

Jeg vilde da bede Dem være saa snil at hjælpe mig hos Hegel. Gud velsigne Dem hvis De vil gøre det. Jeg skal faa mit Mod igjen, …

Tekstene her hentet fra Harald S. Næss: Knut Hamsuns brev 1896-1907. Gyldendal 1998

%d bloggers like this: